Evaluering af emnet kroppen

Evaluering som en leg...



For nogle år siden så jeg dette opslag - LINK, på Facebook. Her lærte eleverne om kroppen ved at "lege" operationsstue.


"Super fed idé" tænkte jeg. Idéen måtte jeg afprøve til en anderledes evaluering af emnet kroppen.

Derfor blev jeg Doktor Hansen for en dag, og eleverne i 4. klasse var lægestuderende.

I korte træk:

Eleverne kom i tøjet - først fik de sprittet hænder og så hansker på.

  Hænderne blev sprittet af og elever handsker på.

  De fik forklæder og mundbind på.





Først skulle knoglerne lægges rigtigt på operationsbordet. I den udleveret læge jounal skulle eleverne skrive navnene på de forskellige knogler.


Næste operation var at lægge organerne rigtigt på operationsbordet. Herefter skulle de hive fat i læge jounal igen og skrive navnene på de forskellige knogler.





Til sidst skulle elever i læge jounalen vise/skrive alt det de vidste om øjet.


Jeg gik rundt mellem eleverne, og spurgte dem ind til de forskellige fagbegreber, som de havde lært om emnet kroppen. Når eleverne arbejdede ved operationsbordet, så skulle de have handsker, forklæde og mundbind på.


Det var 2 gode lektioner, og eleverne var med fra starten - så fedt. Nogle af eleverne synes dog, at det var snyd, at det ikke var rigtige organer, som var i kasserne.